Velkommen til Pionerhuset.dk
Her er maleriske landsbyer, hvor pulsen stadig slår. Dyrkede bakkelandskaber med
majestætiske træer, der dukker midt op i afgrøderne og ikke mindst urlandskabet
Mols Bjerge med hedebakker, skov og åbent udsyn over Molslandets kyst - her i
denne atmosfære, har Pionérhuset valgt at
bygge et af vore prøvehuse. |
VIGTIG ORIENTERING: De nye ”energiregler”
betyder, at bjælkerne skal have en diameter på minimum 24 cm for at kunne opnå
en Energimærkning. Men dette giver også huset et meget markant og kraftfuld
udtryk.
Pionérhuset
har bjælker i diameteren 24
og 26 cm. Alle fotos på hjemmesiden er med bjælker i diameteren 18 og 20 cm, som
på daværende tidspunkt var tilstrækkeligt for godkendelse. |
|
Allerede på vejen op af den stejle stigning fornemmer man et naturskønt område
med tæt skov indeholdende bl.a. lyng, skovfyr og enebærbuske som henfører en til
en fornemmelse af fjern tid. Grusvejen følges herefter til en herlig,
solbeskinnet lysning, hvor det smukke, nordiske bjælkehus med spir forsigtigt
kommer til syne.
Sommerboligen ligner ved første øjekast et sted, hvor
man i flere generationer har nydt den tidlige morgendis i forårssolen , de varme
sommerdage og lune aftener med grill og kølig hvidvin på træ terrassen, de
blæsende og træ ruskende efterårsdage med ild i brændeovnen, og - ikke at
forglemme - de frostklare vinterdage med rimfrost på træerne. Uanset
årstiderne,
vil familien have oplevet
en fælleskvalitet, som ville have været utænkelig
derhjemme. Her kunne man fint benytte betegnelsen, "kvalitetstid".
For de fleste er sommerhuset et veritabelt fristed, hvor man i bogstaveligste
stand kan ryste arbejdsdagens stress af sig og komme ned på jorden igen - fredag
eftermiddag sættes kursen mod sommerhuset. Dette sted bliver "batterierne" ladet
op og for langt de fleste, er denne form for mentalhygiejne en nødvendighed - få
sluppet hverdagen og komme lidt væk fra det hele. Man kan godt kalde dette for
"mental genfødsel". |